System.NullReferenceException: Object reference not set to an instance of an object. at layouts_www_LeftMenu.BaseOnInit()

Masser af teater og små optrin

24. august 2011

I år kan gæster på festivalen opleve teater, gøgl og underholdning i alle afskygninger; Egnsspillet ”Højt til Himlen”, dukketeater med Caerlynn Marionettes, Børnehaven Spirillens middelalderforestilling samt små optrin og stemningsbilleder leveret af Horsens Amatør Teater er blot et udvalg af de mange oplevelser, der venter de besøgende.

Det historiske egnsspil ”Højt til Himlen” fra Løgumkloster gæster festivalen lørdag med den stort opsatte forestilling Brød og Død. Teaterstykket er som skræddersyet til årets tema, og handler om Cisterciensermunkenes liv i 1200 – tallets middelalder i Løgum Kloster.

Caerlynn Marionettes optræder løbende under hele festivalen med et unikt dukketeater. Kunstneren Simon Cooley vækker kyndigt sine håndlavede dukker til live ved hjælp af op til 26 strenge. Med sin forestilling ”den grønne mand” er der garanti for, at store såvel som små bliver underholdt.

Børnehaven Spirillen sørger for underholdningen, når deres 60 børn optræder med både gøgl og sværdkamp i deres middelalderforestilling. Gå ikke glip af forestillingen fredag kl. 17.

Man ved aldrig, hvad der venter, når Horsens amatør teater slippes løs på festivalen. Med små optrin og stemnings ”billeder” underholder de når som helst og hvor som helst på festivalen.


Vælg periode for nyheder
« 2011
seneste 2012
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Europæisk Middelalder Festival
Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Kontaktperson: Iben Høgh Grøftehauge

Tlf.: 76292310 / 20801347
E-mail: middelalderfestival@horsens.dk