layoutelementlayoutelement
Europæisk Middelalder Festival 

Husk kontanter til middelalderfestivalen

26. august 2013

Selvom der er gratis entré til hele festivalområdet vil Europæisk Middelalder Festival gerne opfordre festivalens gæster til at have lidt ekstra kontanter i tasken, når I kommer til middelalderfestival på fredag og lørdag.

Enkelte af festivalens boder tager imod Dankort, og det vil være muligt at hæve penge på festivalområdet, men vi har desværre ikke samme kapacitet af hæveautomater som i det gamle festivalområde på Søndergade og Rådhustorvet. Det vil være muligt at hæve penge ved forbygningen.

Det vil være ærgerligt at stå uden en skilling i lommen, når man bliver fristet af alle de gode varer, som markedsfolk fra nær og fjern sælger til en god pris. På markedet kan man købe alt fra krydderurter, træsværd, rustninger og drikkehorn til den nyeste middelaldermode. Og når sulten og tørsten melder sig, er der masser af smagsoplevelser på festivalen. Røgen og duften fra madgryderne stiger op på festivalpladsen, og madmutter frister med helstegt pattegris, lammekoteletter, æbletærte, frisk fisk, pandekager og meget mere.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Europæisk Middelalder Festival

Kultur og Eventafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Email: middelalderfestival@horsens.dk,