layoutelementlayoutelement
Europæisk Middelalder Festival 

Finalister i Minecraft-konkurrence fundet

27. august 2013

Der er nu fundet seks finalister i Europæisk Middelalder Festivals Minecraft-konkurrence. Du kan være med til at afgøre, hvem der vinder. Og du kan møde finalisterne til middelalderfestivalen om lørdagen.

Som noget nyt afholder Kulturafdelingen og Horsens Bibliotek en byggekonkurrence i forbindelse med Europæisk Middelalder Festival. Her har 50 deltagere bygget en middelalderborg i det populære computerspil Minecraft og indsendt en video med deres bygningsværker.

Ud af de 50 deltagere har en jury nu fundet et felt på seks finalister, der dyster om førstepladsen og den nye spillekonsol Xbox One. Finalisterne er: Team Victor, Team Duckville, Babbe-lutterne, Grev Lykke, Dennis Christensen og August Pedersen.

Stem på facebook
For at finde den endelige vinder er videoerne fra de seks finalister blevet lagt på Europæisk Middelalder Festivals facebook-side. Her kan du - ud over at se videoerne - stemme på din favorit og på den måde være med til at afgøre, hvem der skal vinde konkurrencen. Sidens adresse er www.facebook.dk/middelalderfestival. Du skal have en facebook profil for at kunne stemme.

Minecraft-event om lørdagen til festivalen
Er du interesseret i at snakke med deltagerne om Minecraft og høre, hvordan de har bygget borgene, er der endnu en grund til at besøge årets festival. Finalisterne er nemlig inviteret til at komme og fortælle, hvordan de har lavet deres bidrag til konkurrencen. Minecraft-eventen finder sted lørdag d. 31. august kl. 13-15 i Arresten på FÆNGSLET. Her bliver vinderen også udråbt, når afstemningen er slut. Desuden bliver vinderens video vist lørdag aften kl. 21:30 på FÆNGSLETs vestvendte mur sammen med uddrag fra de øvrige finalisters videoer.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Europæisk Middelalder Festival

Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Kontakt: 
Email: middelalderfestival@horsens.dk, 
Telefon: +45 76292130