layoutelementlayoutelement
Europæisk Middelalder Festival 

Marked med handelsfolk fra nær og fjern

01. august 2014
Det store puslespil er gået op, og festivalens 110 bodholdere, håndværkere og feltlejre er fordelt rundt på festivalens fire områder; Borggården, Østermarken, Søndermarken og Børneområdet i Vestermarken. Oversigten over festivalpladsen og listen over bodholdere er klar her på hjemmesiden.

Markedsfolk, håndværkere, riddere og skøn jomfruer fra vidt omkring er ved at høre sig klar til at drage til middelaldermarked ved FÆNGSLET. Festivalen får i år besøg af bodholdere fra Ungarn, Tyskland, Polen, Tjekkiet og selvfølgelig Danmark. Og igen i år kan I købe alverdens ting – fra eksotiske krydderier til den nyeste middelaldermode på markedspladsen.

I kan finde bodholderlisten og oversigtskortet her.

Område for børn og barnlige sjæle
Som noget nyt i år har vi lavet et område med særligt fokus på børneaktiviteter. Her er der spil og lege, gøgl, dukketeater, bageri for børn, håndværk og husdyr. Det betyder dog ikke, at børnene ikke kan finde sjove ting på resten af markedspladsen. I Søndermarken har vi bl.a. middelalderskolen, rovfugle og ulvehunde og i Østermarken er der bueskydning, ponyridning og en middelalderlig karrusel.

Flotte feltlejre i Østermarken
Festivalens riddergrupper har også slået lejr i Østermarken. Vi håber, at I får lyst til at besøge de mange flotte lejre hvor gruppernes medlemmer gerne fortæller om alt fra våben og rustninger til middelaldermad og lægeurter. Festivalen har i år fået besøg af Lupus Tempus, Compagnie de Vignolles, Hanse kompagniet, Skt. Knuds Gildet og Ridder Smith af In Genio et Armis.
I Østermarken i også udfordre hinanden i bueskydning eller styltegang eller I kan nyde et skønt måltid mad, mens I lytter til liflige toner fra de musikgrupper, der spiller på Østscenen.

Rovfugle og Ulvehunde i Søndermarken
Der er i det hele taget masser af smagsoplevelser på markedspladsen, og i Søndermarken kan I bl.a. stille sulten med lammekoteletter, kalveragout, fiskeplatter, helstegt pattegris eller pandekager. Men Søndermarken byder også på spændende handelsboder, ulvehunde, rovfugle, en musikscene og gøglerpladsen.

Handel og mad i Borggården
Inden for murene i Borggården kan I også købe alt mellem himmel og jord af spændende middelaldervarer i handelsboderne. Her finder I alt fra læderpunge, middelaldertøj, blomsterbuketter, urtesalt, bærvin til rustningsdele, legetøj, musikinstrumenter og lædermasker. Madboderne frister med himmerigsmundfulde, grillstegt flæskesteg, helstegt vildsvin og laks på surbrød og børnene kan bage deres egne pandekager eller udfordre resten af familien i store kryds og bolle spil.

Vælg periode for nyheder
« 2017
seneste 2018
JanFebMarAprMajJun
JulAugSepOktNovDec
Se seneste
Vælg kategori


Horsens Kommunes byvåben

Europæisk Middelalder Festival

Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Kontakt: 
Email: middelalderfestival@horsens.dk, 
Telefon: +45 76292130