layoutelementlayoutelement
Europæisk Middelalder Festival Horsens 
Europæisk Middelalder Festival Historien

Festivalens Historie

Europæisk Middelalder Festival blev afholdt i Horsens for første gang i 1995. Ideen med festivalen var at øge kendskabet til en vigtig periode i byens historie, samt at skabe et byarrangement som horsensianerne kunne deltage aktivt i.

Fra første år blev Europæisk Middelalder Festival en succes med deltagere fra byens foreninger, børnehaver, skoler og fritidshjem. Siden er der sket meget og festivalen har udviklet sig til Nordeuropas største af slagsen.

Den besøges hvert år af omkring 100.000 publikummer og masser af aktive deltagere som alle deler en interesse for middelalderen.

I dag er Festivalen en international middelalderfestival med deltagere, kunstnere og besøgende fra hele Europa.

Når Europæisk Middelalder Festival har vokset sig til det, den er i dag, skyldes det også de mange kræfter, som er lagt i at lave en historisk festival, der ligger så tæt på senmiddelalderen i Horsens som muligt.

 
Midtbyen er forvandlet

Europæisk Middelalder Festival lægger et stort arbejde i at forbedre den historiske side af festivalen - så det hvert år bliver en mere autentisk middelalderoplevelse at færdes på festivalen.
I bestræbelserne på at gøre en nutidig købstad til en lyslevende middelalderby, bliver Horsens midtby dækket til med flis og pakket ind i rafter, palisader og store grene i løbet af august, så lygtepæle fremstår som træer, og skraldespande som brændestabler. 
 
Strikse krav

Alle bodholdere skal sende fotos af deres varer med deres ansøgning, så festivalsekretariatet kan være sikker på at varerne hører til middelalderen. På samme måde må alle madboder kun servere mad af stofservietter, kålblade eller træ og kun anvende ingredienser, som blev brugt i Danmark dengang - dvs. fx ingen hvid sukker, hakket kød eller kaffe!


 


Horsens Kommunes byvåben

Europæisk Middelalder Festival
Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Kontaktperson: Iben Høgh Grøftehauge

Tlf.: 76292310 / 20801347
E-mail: middelalderfestival@horsens.dk