Middelalderbyen Horsens
Europæisk Middelalder Festival afspejler senmiddelalderen i Horsens, da byen netop i denne periode udviklede sig til en rigtig handelsby i europæisk middelalderstil.
Det var en spændende tid hvor rejser mellem handelsbyerne blev mere almindeligt, og viden, teknik og kultur blev udvekslet mellem byer og lande. Markedsdagene i byerne var meget vigtige for denne handel, og i senmiddelalderen stillede de handlende sig op på Søndergade og Torvet - akkurat som på nutidens Middelalder Festival.
Her på siden kan du finde links til historiske artikler, der dels handler om interessante geografiske steder i Horsens og omegn, og dels om mere generelle emner, der relaterer til dagligdagen i Danmark i senmiddelalderen. Alle artikler er skrevet af vores lokale museumsfolk med speciale i middelalderen.