/NetmesterScripts/horsens.html
layoutelementlayoutelement
Europæisk Middelalder Festival Horsens 
Europæisk Middelalder Festival

Børneaktiviteter

Europæisk Middelalder Festival byder på spændende oplevelser for både børn og voksne. Først og fremmest giver blot det at bevæge sig rundt på festivalen med dens 5000 deltagere, de mange arbejdende værksteder, lydene, lugtene og kulisserne en unik mulighed for, at hele familien sammen får indblik i middelalderen som tidsperiode.

Og for én gangs skyld skal maden spises med fingrene.

Festivalen har bl.a. tidligere haft besøg af tyske ridder og hans ridderturnering for børn, hvor store og små børn kom ekstra tæt på ridderlivet. Med lanse og visir blev børnene del af en middelalderlig ridderturnering, med alt hvad der dertil hører af konger, dronninger og ædle riddere på flotte kæpheste.

Spændende oplevelser for børn og voksne:
- musikeren stemmer sin drejelire og fortæller ivrigt om sit instrument
- smeden står ved essen og lugter af armsved
- rebslageren skal bruge meget plads for få sine reb stærke
- krodrengen står med røde øjne i røgen fra den levende ild
- Gøglere og teatertrupper optræder her og der og alle vegne
- Levende ponyer står klar til en ridetur
- Træheste, galger og gabestokken indbyder til sjov og ballade 
- Ulvehunde, der er 90 cm i skulderhøjde kigger alle dybt i øjnene
- So i hul eller spille pind - der er ægte middelalderlege for børn
- Man kan selvfølgelig bage pandekager eller snobrød over bål
- Armbrøster, bueskydning og sværdkamp kan alle prøve

Mulighederne er uendelige - dette er blot et udpluk! Og hvert år er der nye spændende ting at se og opleve.

 


Indholdsansvarlig Iben Høgh Grøftehauge, middelalderfestival@horsens.dk  
 


Horsens Kommunes byvåben

Europæisk Middelalder Festival
Kulturafdelingen
Rådhustorvet 4
8700 Horsens

Kontaktperson: Iben Høgh Grøftehauge

Tlf.: 76292310 / 20801347
E-mail: middelalderfestival@horsens.dk